MB MENIERE

Prosper Ménière var fransk læge (1799-1862) og fungerede i Paris samtidigt med Napoleon den tredje Frankrigs første præsident og sidste kejser (1808-1873).

Baron Guillaume Dupuytren kender vi inden for lægeverdenen, som den læge der beskrev operationen for udbedring af Dupuytrens kontraktur. Depuytren var læge for Napoleon den tredje og her kommer Prosper Ménière ind i billedet. Han var nemlig Dupuytrens assistent, og ikke så vigtig en person dengang. Efter sigende led Prospér Meniere selv af svimmelhed.

Menieres svimmelhed optræder i anfald og er voldsomme af karakter. Kvalmen afhjælpes ikke, selvom man ligger ned med lukkede øjne. Opkastning kan forkomme. Varigheden er ca. 20 minutter til flere timer. Mange gange er man ukampdygtig i flere dage herefter. Følgende symptomer beskrives:

  • Svimmelhed
  • Hørenedsættelse
  • Tinnitus
  • Tyngdefornemmelse til øret

Det tager lang tid at stille diagnosen. Diagnosen stilles bl.a. på en objektiv måling af høretabet i forbindelse med et anfald. Det kræver gentagne høreprøver igennem flere måneder.

Behandlingen afhænger af hvor generende symptomerne er. De behandlinger der kendes, behandler svimmelhedsanfaldets varighed og hyppighed. Det er derfor vigtigt, at varighed og hyppighed af anfald registreres. Jeg anbefaler at man anskaffer sig en årskalender, og her noterer anfald med et kryds. Efter krydset noteres det hvor lang tid anfaldet varede. Det er nemt at overskue krydser i en årskalender i forholdet til effekt af behandling.

Man må forvente at menieres svimmelhed vil brænde ud efter nogle år. I den forbindelse findes et varigt ensidigt høretab. Det er anfaldende der ophører. Den orienteringssvimmelhed der persterer kræver genoptræning.