logo.jpg

Velkommen til øre-næse-halsklinikken i Voldgade

v/ Speciallæge Berit Svendstrup

Vejledning til næse-bihuleoperation i fuld bedøvelse

Print siden


Vejledning til næse-og bihuleoperation i fuld bedøvelse

 

Du bedes møde              dag den        /            kl.

 

Du skal være fastende, dvs. at du hverken må spise eller ryge fra kl.                  , men du skal drikke tynde væsker (dvs. vand, saftevand, æblejuice osv. ) indtil kl.

 

På operationsdagen skal du hjemmefra have taget smertestillende medicin ( udleveresi klinikken ved forundersøgelsen ).

 

Operationen foregår i fuld narkose/bedøvelse.

 

Operationen varer fra ½ til 1½ time afhængig af indgrebets omfang.

 

Når du vågner, er næsen fyldt op med nogle tamponer. Det betyder, at vejrtrækningen kun kan foregå via munden.

Du bliver observeret i klinikken i ca. 1½ time efter operationen.

Der skal være en voksen pårørende med dig både under operationen og opvågningen bagefter.

Du skal køres hjem.

 

Forholdsregler i hjemmet efter operationen

Det første døgn efter operationen må du ikke være alene.

Tamponerne i næsen medfører tørhed i mund og svælg, og der kan opstå hovedpine. Der kan komme let temperaturforhøjelse i de første døgn, uden at det behøver at være tegn på sygdom eller komplikationer.

Der vil altid sive lidt væske/snot fra næsen, så længe tamponerne sidder i. De første døgn kan det være blodtilblandet.

 

For at undgå blødning og for meget ubehag af tamponerne i næsen, gives følgende råd:

 

1.) Lig højt med hovedet om natten.

2.) Undgå det første døgn at spise/drikke noget varmt.

3.) Hvis blødning opstår, sut da på knuste isterninger og sid op.

4.) Ved hovedpine tages smertestillende, f.eks. 1 gram Kodimagnyl eller 1 gram Panodil/Pamol.

 

Tamponerne i næsen skal sidde i 1-5døgn afhængig af indgrebets omfang.

Efter fjernelse af tamponerne er slimhinden endnu følsom, og bør renses med saltvandsopsnusning/saltvandsskylning.

Der kan gå fra uger til måneder, før man kan vurdere resultatet af operationen.

Sygemelding kræves i 1-4 uger, afhængig af arbejdets art. Fysisk krævende arbejde og meget støvende arbejde kræver længst sygemelding.


Øre-næse-halsklinikken i Voldgade   |   Voldgade 9   |   5700 Svendborg   |   Tlf 62 21 13 85   |   sekr@oerelaegensvendborg.dk
administration