logo.jpg

Velkommen til øre-næse-halsklinikken i Voldgade

v/ Speciallæge Berit Svendstrup

Epleys manøvre

Print siden


Til behandling af anfald med svimmelhed, som primært opstår, når man holder hovedet i en bestemt stilling.

Man mener, at denne type svimmelhed, måske kan skyldes forskydning af små krystaller i balanceorganet i det indre øre.
Manøvren flytter de løse krystaller hen i et område, hvor de ikke forårsager svimmelhed.

Fremkalder det svimmelhed, når hovedet er til højre indleder man med at:

1) lægge sig på ryggen med hovedet ud over en kant, så det hænger nedad og hagespidsen vender opad. Hovedet skal være drejet 45 grader til højre. I denne stilling vil der som regel komme en kortvarig svimmelhed.

2) når svimmelheden er væk, drejer man det stadig nedhængende hoved 90 grader, så det vender 45 grader mod venstre i et minut.

3) uden at ændre hovedets forhold til kroppen drejer man nu hele kroppen, indtil ansigtet vender ned mod gulvet. Denne stilling holdes i et minut.

4) til sidst sætter man sig op og sidder i 1 minut med hovedet bøjet en anelse forover, før man rejser sig.

Hvis svimmelheden starter med hovedet drejet mod venstre, laves manøvren med hovedet venstredrejet
.


Øre-næse-halsklinikken i Voldgade   |   Voldgade 9   |   5700 Svendborg   |   Tlf 62 21 13 85   |   sekr@oerelaegensvendborg.dk
administration